Om Mig

 

Hejsa, og rigtig hjertelig velkommen til min side og til mit univers.

Jeg er Bodil Margrethe Bang Thomsen, Bang er mit mellemnavn, min Bedstefars fornavn, ja du læste rigtigt, han hed Bang til fornavn.

I vores familie er det, som vi siger, et tegn, på temperament, BANG er vi virkelig stolte af.

Mit liv har været fantastisk indtil nu. Jeg er blevet velsignet med 2 skønne sønner, som er mit et og alt. De er nu voksne mænd, som klarer sig selv. De er blevet til 2 fuldstændige selvstændige individer som elskes af alle. Hvad mere, kan man som mor ønske sig?

Min kæreste, er min klippe, han er her ALTID for mig. Min familie og de enkelte venner jeg har, er ubeskrivelige, de gør mig til den jeg er, de gør, at jeg er hel og kan leve et roligt liv, i harmoni og i glæde.

Jeg elsker mit liv, jeg er taknemmelig, også for de mennesker, som kun kort var en del af mit liv, for dem som sårede mig og for dem som aldrig ville mig det godt, jeg er stadig taknemmelig for de ord og de gaver i har givet mig.

 

Livet har lært mig, nogle gange på den hårde måde, men lært mig og vist mig, hvad mit motto siger mig.

” Det vigtigste i livet, er at vide, hvad du gerne vil ”   OG JA, det er rigtigt,

” men VIGTIGST af alt, Er at vide, hvad jeg IKKE vil”

Det var lidt om mig, håber du vil følge mig og at vi får mange hyggelige stunder sammen.

Jeg har meget på hjertet, og vil rigtig gerne byde dig velkommen i mit univers.

Knus og krammer

Bodil Bang.